Jeg er typen, der elsker at minde mig selv om, hvor fantastisk det egentligt er, at vi er lige her på denne jord. I hverdagen gider jeg ikke bruge alle mine kræfter på at tænke over livets små finurligheder. Det tager nemlig overhånd. Nogle gange bliver man nødt til at læne sig tilbage og bare følge med strømmen. Sådan en periode har jeg lige haft. Siden starten af april. Jeg lukker helt automatisk ned for tænketanken. Den der, som kører rundt i døgndrift og prøver at regne ud, hvad vi skal her på jorden andet end at spise, sove, arbejde, lave børn og så videre. En gang gik jeg til psykolog, som sagde:” du skal...