Jeg er typen, der er tilbage..
Hold nu op. De sidste 14 dage har nærmest været forfærdelige. Jeg er ikke normalt typen, der brokker mig. Men fuck en panda i røven, det har altså ikke været for sarte sjæle. Som jeg altså er, når det drejer sig om mine F´er. Vores verden blev vendt op og ned, da vi som forældre pludseligt måtte tage en ekstrem beslutning på vegne af netop de to vanvittigt dejlige børn, vi har. Det betyder ny børnehave-start (igen) og en anden slut af barsel for mig. Jeg blev tilbudt arbejde, som jeg på ingen måde kunne sige nej til. Det er studiestart til juni og helt perfekt. Og lille F er klar til at se nye ting og mennesker og jeg er klar til præcis det samme. Så min barsel sluttede brat. Jeg nåede slet ikke at bekymre mig om opstart og alt det andet. For hun startede fra den ene dag til den anden. Ligesom jeg gjorde med det nye job. Hold på ha og briller. Jeg er typen, der elsker at have massevis af bolde i luften. Bare ikke når det handler om F´erne. Der skal være styr på det og ro omkring, hvor jeg skal aflevere dem og massevis af overskud til at være der for dem. Det har der ikke været. Kaos er ordet, der nok beskriver forløbet bedst. Men nu bliver det godt. Det kan jeg mærke. Det skal det. Lille F skulle være begyndt i vuggestue, men nej. Mavefornemmelsen var forkert og derfor er hun NU, lige i dette sekund, ovre ved en privat dagpleje og blive passet. Sammen med nogle søde børn. Og jeg har ro i maven. Jeg er helt tryg ved det og selvom det hele er gået stærkt, så er jeg sikker på, at det hele nok skal gå. Det skal det. Fordi på mandag skal jeg arbejde. Igen. Det har jeg gjort 12 timer efter, jeg sendte sms´en til min gamle arbejdsgiver, og så startede jeg lige efter. Ja faktisk 12 timer efter. Men fra på mandag er lille F af sted for alvor. Og jeg er på job. Barslen er slut. Bye bye Kardashian family hver formiddag. Uhjs. Og hej hverdag. Hverdag med to børn.
Om 10 dage starter store F i den nye børnehave og jeg har taget fri for at være der for ham. Lille F får ikke lige helt samme behandling, men jeg ved bare, at hun nok skal klare den. Ham der den store er jeg lidt mere bekymret for. – han er slet ikke den dreng, vi normalt kender, efter han er flyttet børnehave. Og hold op, hvor er det hårdt at se på og være i. Jeg ved godt, at problemet ikke løses ved, at vi stikker halen mellem benene og flytter ham til en ny børnehave. Men jeg tror på, at den nye børnehave har, hvad der skal til. Store F er en ganske almindelig 3,5 år dreng med både dejligt temperament og kærlighed til at lære og være sammen med andre børn. Og han bliver glemt i børnehaven. Det føler vi. Vi føler, at der er så travlt i den børnehave og pædagogerne løber rundt for at holde styr på de børn, som virkeligt har brug for en hjælpende hånd til, hvordan man skal fungere i de sociale sammenhæng. Børnene er SÅ søde, hvis de nu kunne få lidt hjælp, men pædagogerne har så travlt. Og lederen er sygemeldt, så der er ingen til at stoppe den onde cirkel. Jeg ved godt, at der er travlt i alle børnehaver, men der er forskel på, hvordan man takler travlheden. Og vi, som forældre, oplever, at det er ved manglende anerkendelse og pædagogik, som bliver vist ved (manglende) trivsel både blandt børnene, men også pædagogerne. Så nu er beslutningen taget og så krydser vi fingre for, at det er den rigtige.. Søvnløse nætter og kronisk hovedpine må meget gerne stoppe lige nu.