Mødregruppe #2

Jeg er typen, som virkeligt bliver glad, når jeg ser, hvor mange i er, som allerede læser med! Det bliver jeg helt vildt glad for. Så tak for den gode velkomst i blog-verdenen.

I går skrev jeg lige her – http://jegertypender.bloggersdelight.dk/moedregruppe-tilvalgfravalg-1/, om moren, som havde været med i 5 mødregrupper og som egentlig var i én – uden børn! Og i dag ville jeg egentlig have skrevet om hende, som havde fravalgt mødregruppe, men det bliver først i morgen…

Så lad mig præsenterer! Moren, som valgte mødregruppen fra EFTER, hun havde mødt dem. Kvinden her er mor til to, kærester med en m e g e t tålmodig mand, når han ikke har haft for travlt på job. Hun er mor til to børn, som begge synes, at det der med, at babyer skal sove, ikke er vigtigt. Men de kan skrige virkeligt højt, det kan de…

Så her er hendes historie og møde med mødregruppe-verdenen.

Mine tanker om en ny mødregruppe med barn nr. 2 var med høje forventninger. Nok fordi min første mødregruppe var skøn. Søde piger, søde babyer og venskaber, der varede ved. Jeg havde et håb om, at det blev det samme igen! Men det gjorde det desværre ikke. Når jeg tænker tilbage på, hvad der “gik galt”, tror jeg, at det var for tidligt for mit vedkommende. Følte jeg kun lige havde poppet baby, da jeg fik tilbuddet og der var jeg VIRKELIG ikke klar til andet end at være hjemme i mit lille trygge hjem med mine 3 drenge. Jeg var ikke klar til at komme ud på den måde, være blandt andre mennesker. Mit sind var ikke med. Jeg tager åbenbart lidt tid om at komme ovenpå efter graviditet og fødsel. Og denne gang var der så også lige en storebror. Der var altså ikke kun det her ene barn, man skulle fokusere på og nyde. Storebror reagerede på lillebrors ankomst ved at vågne flere gange om natten i de vildeste skrig og gråd i hele 3 måneder. Hvilket jo så gav 2 ud af 2 børn, der sov røv dårligt for at sige det på godt jysk! Det var pænt hårdt og en smule opslidende. Min baby spiste hele tiden, som i VIRKELIG hele tiden. Døgnets 24 timer stod på amning og kampen for at få baby til at sove. Helt det samme som baby nr. 1. (Hvad er oddsene lige for at få 2 af det samme søvn monster)?! Nå, men det var så realiteten. De 2 gange jeg deltog i mødregruppen, følte jeg mig ikke afslappet og nød slet slet ikke at være en del af det. Egentlig ikke pga. mødrene som sådan, men jeg var så fokuseret på at få baby til at spise (læs: siddende på gulvet med sved på panden fordi, baby var sulten, men ville ikke tage ordentlig fat) og sove, at jeg ikke følte, jeg kunne være en del af samværet. Så det blev ikke til de vilde samtaler. Jeg valgte at trække mig, (selvfølgelig efter at have hængt i røret med en veninde – man søger vel altid råd eller accepten på, at man ikke er helt unormal pga. den beslutning) hvilket var den helt rigtige beslutning på det tidspunkt. Det var jo helt okay at træffe den beslutning! Pigerne var forstående da jeg informerede dem og bød mig velkommen igen, hvis jeg skulle fortryde. I dag er min baby 7 måneder, kæmper stadig med søvnen, dog ikke maden – og kan til tider godt ærgre mig over ikke at være en del af en mødregruppe, da mit overskud (sådan da, til trods for pænt meget søvnunderskud til tider) er tilbage igen og nyder at være ude! Heldigvis har jeg søde veninder jeg bruger og ses med incl. deres skønne babyer/børn!

… Og storebror sover selvfølgelig om natten igen og knus-elsker sin lillebror. 💙