Mødregruppe #3

Jeg er typen, der synes, at ærlige mennesker er noget af det sejeste, som findes. Især når det gælder ærlighed omkring ens egne børn og hvordan mor-livet på ingen måder var, som man regnede med eller endda håbede på. Synes ofte, der er en tendens til, at disse mødre gemmer sig væk fordi, det ikke er okay at føle, som man gør. Når man inderligt er træt. Træt på grund af søvnunderskud, men også fordi barnet kræver lidt ekstra overskud til at kunne rumme det. Hold kæft, jeg synes hende her, som har skrevet denne historie, – hun er sej og stå frem og fortælle, hvorfor hun var nødsaget til at gå i en mødregruppe med en psykolog tilknyttet.

… Jeg blev foreslået at deltage i en mødregruppe med en psykolog tilknyttet af min sundhedsplejerske, da mit første barn havde været særlig sensitiv og ekstrem krævende som baby. Det havde gjort den første barsel rigtig hård og da nr. 2 startede med at vise nogle af de samme tegn, så mente hun, at det ville være en god ide. Jeg havde ikke deltaget i mødregruppe med nr.1, da det ikke var muligt. Jeg ville rigtig gerne i mødregruppe, så tænkte, at det ville være en god ide + at få arbejdet med nogle af de sidste oplevelser var nok også en god ide.
Jeg havde ikke rigtig nogle forestillinger, da jeg ikke havde hørt om mødregruppe på denne måde før. Jeg var ikke nervøs men meget spændt.
Pigerne i gruppen var alle henvist af deres sundhedsplejerske pga forskellige problemstillinger. Og de var alle virkelig søde og dejlige mennesker. Vi mødes 2 timer om ugen og så havde psykologen enten et emne, som fokus var på eller vi talte om ‘siden sidst’. Det virkede fint nok, men da jeg hverken har svært ved at tale om, hvad jeg tænker/føler eller at nr 2 var særligt sensitiv, så synes jeg egentlig hurtigt at det mere blev til 2 timers negative samtaler. Det er selvfølgelig meningen at kunne få talt om de ting i gruppen, som fylder rigtig meget og jeg kunne også mærke på flere af de andre piger, at det virkelig gav dem luft at få lettet hjertet. Jeg er nok mere en type, der handler end at sidde og snakke om de samme ting hele tiden. Så efter 3. mdr valgte jeg at trække mig. Det positive ved at have deltaget var, at jeg mødte de sødeste piger. + lærte dem at kende på en helt anden måde end man typisk møder nye folk på. Jeg er stadig i kontakt med flere af dem. Det negative for mig ved en mødregruppe på den måde er, at den er så styret, at det kun er i de 10 min pause, at der er tid til at snakke/være sociale. Hvilket selvfølgelig er meningen, men derfor så ikke gav mig det store.

Jeg valgte så derfor at starte i en almindelig mødregruppe. Og her var jeg endnu mere spændt. Vi er 6. Og de er alle så søde. Jeg tror, at jeg er kommet i en virkelig god mødregruppe. Det er så hyggeligt at mødes med nogen ugentligt og høre om andres babyer med lign. udfordringer som man selv står i + hele det sociale og hyggen, der er ved at have tæt kontakt med nogen. Jeg er virkelig glad for at have fået oplevelsen af at være i en mødregruppe og tænker også, at vi bliver ved med at ses en gang imellem i fremtiden….