Bilka...

Hvad er en jyde i København uden en gps?

 

Hvad er en jyde i København uden en GPS?…

Forsinket

Jeg er typen, der seriøst har svært ved at finde vej. Uanset om det så, er her på Als, hvor jeg har boet mange mange år eller om det er i København. Kan sagtens finde på at tænde min GPS, hvis jeg blot skal finde et velkendt sted, hvis jeg skal være der til et bestemt tidspunkt. Er nemlig typen, som har svært ved at huske, hvornår det egentlig reelt er, jeg skal dreje. Om det er ved det første eller syttende røde murstenshus. Bum. Så da jeg i lørdags blev inviteret ud af en af mine allerbedste og meget tjekkede veninder, så satte jeg selvklart også GPS´en til. Jeg var trods alt i København.. Verdens sværeste sted at finde rundt. Alle Københavnere siger altid:” Ej, men det er da det nemmeste i verden. Bare op på cyklen og så hen til bla bla bla…” Det går altid galt for mig. Og det gjorde det minsandten også i lørdags.

Vi skulle mødes på Halifax på Larsbjørnsstræde kl 20:00. Jeg syntes, jeg var i god tid, da jeg hoppede op på min svigerindes cykel og drønede af sted. Med min mobil i cykelkurven og adressen tastet ind. Hvad søren kunne gå galt? Den døde.. Mobilen. Strømmen var væk – lige pludseligt. Men jeg var 900 meter fra ankomst! Shit. Jeg cyklede videre. Og videre. Og lidt rundt i ring indtil, jeg pakkede min stolthed væk og spurgte et meget sødt kærestepar om vej. De startede med at grine. Fair nok. Jeg var åbenbart virkeligt langt væk fra Halifax. Ved Forum helt præcist. De sendte mig tilbage og sagde noget med: ”Første vej til højre, rådhusplads… bla bla bla…” Kørte igen 10 minutters tid. Rundt. Spurgte de næste. Og de næste. Og efter hjælp fra to meget søde svenske mænd, som heller ikke anede, hvor jeg/vi var, fandt jeg det. De tændte nemlig deres GPS´er og fulgte mig derhen. Ha! Glæden var KÆMPE stor, da jeg så de fine piger sidde på en bar udenfor og vendte på mig. Jyden. Sådan noget lort. Jeg ville simpelthen så gerne have været der i røvgod tid, så jeg var total overskudsagtig. Det skete så bare overhovedet ikke. Og jeg kunne sagtens se KØBENHAVNEREN af dem alle sidde og små-grine. Den hér kommer hun helt sikkert til at bruge mod mig.

En tur, som skulle have taget 20 minutter tog over en time. God motion ville nogen sige – spild af tid og gode dansekræfter til senere, ville jeg nok sige.

 

imageimage


 

1

  • ranveig

    😂😂😂 ku SAGTENS ha været mig – jeg er typen der knap nok kan finde tilbage til min hoveddør, når jeg har været ude i haven 😵 Sudst jeg var i Dronningens by, ledte GPS’en mig halvvejs gennem en kirkegård, tilbage igen samme vej, ud i nordvest inden jeg endte på min destination på indre Nørrebro. Turen var estimeret til ca 20 minutter – den tog ca. en time 🙄😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bilka...