Velkommen til..

Velkommen til..

Mit første blog indlæg.
Jeg er typen, der åbenbart godt kan blive lidt nervøs. Det troede jeg egentlig ikke, men det er lidt nervepirrende og vildt spændende på samme tid at starte sådan en blog op. Har tænkt på det i et halvt års tid. Det var egentlig een af de mange ting, som stod på min to-do liste under min barsel. Nu har jeg 2 måneder tilbage inden livet som studerende igen begynder – så på med hat og briller – sæt igang.

Så nu har jeg altså startet en blog. Ligesom så mange andre. Det er jo nærmest blevet en landeplage. En god én af slagsen heldigvis – som “HOT” med Nik og Jay. Alle kender den, vil være med og danser i regnen med smil på læberne. Så her er jeg, kære blogverden. Jeg er en ærlig én af slagsen. Er typen, der er mor uden at være nogen form for type-mor. Børnene er skønne, irriterende, larmende, fantastiske, sjove og starter begge to med F. Deres far, som jeg er den heldige at være gift med, ville gerne kaldes for Iron-man. Han er ret anti-sociale-medier-agtig, så begejstringen for min blog var ikke kæmpe (altså, han ved ikke at jeg har startet den. Sådan en type er jeg nemlig også.) Men uden ham falder denne blog jævnt meget til jorden. For hold nu op – han er jo den sjove at skrive om. På den kærligste, fineste og allermest hylemorsomme måde, jeg overhovedet kan. Velkommen til.
Og velkommen til! image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til..